Artikel af tidligere Formand for Welsumerklubben Eskild Pedersen
Bragt i Welsumerklubbens blad nr. 23

Rugning
Selv om der i Tidsskrift for Racefjerkræ gennem årene er skrevet udmærket artikler om rugning, bliver jeg hvert år kontaktet af medlemmer, der af en eller anden grund har haft dårlige resultater og derfor søger råd. Da jeg selv er meget interesseret i rugning, gør jeg det gerne, efter bedste evne og efter de erfaringer jeg gennem tiden har høstet. Jeg finder nemlig den del af vor hobby den mest interessante, thi at få et levende væsen bragt til verden er jo i sig selv et under. Den første betingelse for et godt rugeresultat er, at avlsdyrene er i en god kondition og i en god konstant æglægning. Et godt råd er at give spiret hvede, der indeholder mange e-vitaminer, som fremmer befrugtningen, men i det hele taget gælder det om at tilføre de nødvendige vitaminer og mineralstoffer gennem foder og vand. Hvis ikke dette er i orden, bliver befrugtningen ikke god, og i de æg, som er befrugtet, udvikles der svage fostre, hvoraf mange går til i løbet af rugeperioden, og mange af dem der kommer ud, har ikke den optimale livskraft og vil give mange ærgrelser gennem den første opvækst.
 

I den kolde tid med frostgrader er det nødvendigt at indsamle rugeæggene flere gange daglig. De tåler simpelthen ikke frostgrader. Æggene opbevares liggende i et 10-15 grader varmt rum og vendes daglig. Skal æggene anvendes til kunstig rugning, bør de højst være 10-12 dage gamle. Æg der er ældre, skal have længere rugetid, og man får derfor en klækning, der strækker sig over alt for lang tid. Det ideelle er, når klækningen foregår på mindre end et døgn. Jeg har gjort den erfaring, at æg fra store Welsumere har en rugeperiode, der er et døgn længere end dværg-Welsumere. Derfor lægger jeg de stores æg i maskinen et døgn før dværgene. Så får jeg en god klækning. Det er vigtigt, at de æg, der lægges til rugning, er fri for snavs, (de må ikke vaskes) velformede, og de skal absolut holde mindstevægten på 65 gram for de store - og 45 gram for dværg-Welsumere (må helst vej ca. 5 gram mere). Under rugningen vendes æggene mindst 2 gange i døgnet. Ruger man med fladruger, måles temperaturen normalt ved overkanten af æggene, og temperaturen skal der være på 100 grader Fahrenheit. At styre temperaturen er med de nu almindelige elektroniske termostater sjældent et problem. Derimod er det sværere at opnå den korrekte fugtighed, især hvis man udruger æg fra flere racer samtidig. F.eks. er Welsumeræg nok de mest tykskallede af alle, og derfor sker der en mindre fordampning. Det vil i praksis sige, at de skal ruges med en lavere fugtighed i maskinen. Derfor ruger jeg i starten med en fugtighed på ca 40%, (uden vand i maskinen). Den bedste fugtighedsmåler, vi har, er faktisk æggets luftblære. På billederne ses hvor stor luftblæren skal være på de forskellige trin.

Læg især mærke til, hvor stor blæren er på 21. dagen. Mange af de henvendelser, jeg får, går på, at selv fuldt udviklede kyllinger ikke er kommet ud af ægget, og det viser sig ofte, at luftblæren er alt for lille, hvilket røber, at der er ruget med for høj fugtighed. Efter 7 dages rugning kan æggene lyses første gang, og alle ubefrugtede - og svagt befrugtede æg fjernes fra maskinen. På tegningerne illustreres, hvorledes æggene kan være befrugtet.

Tegning A Ægget er helt klart, og altså ubefrugtet

 
                                  Tegning B Ægget er svagt befrugtet og besidder derfor ikke den nødvendige livskraft

    
Tegning C Ægget viser et svagt foster, der er dødt, hvilket viser sig ved, at der er dannet en blodring omkring fosteret

Tegning D Ægget er velbefrugtet. Gennemlysningen viser et kraftigt foster.

Hvis luftblæren ved denne lysning viser sig at være normal, er der stadig ingen grund til at komme vand i maskinen. Ved lysning efter den 14. dag fjernes evt. æg med døde fostre, og igen tages bestik af luftblærens størrelse og om nødvendigt tilføres vand. På 19. dagen lyser jeg sidste gang, proceduren gentages, og æggene med de levende fostre anbringes i klækkebakkerne og der tilføres vand. Jeg hæver fugtigheden til ca. 65 %. Når så klækningen begynder fugtigheden yderligere til ca. 75%. Det skyldes fordampningen af de våde kyllinger. Det er vigtigt, at maskinen holdes lukket under hele klækningen, (man må styre sin nysgerrighed) ellers slipper der for megen fugtighed ud. Når klækningen er overstået, anbringer jeg kyllingerne i papkasser, hvor de går i 2 døgn. Det er vigtigt at fylde papkassen godt op, så de kan holde varmen ved hinandens hjælp. Så anbringes de i et lunt rum, og nu er de parate til at indtage føde og vand. Endelig er de vigtig, at maskinen desinficeres, inden næste hold æg indsættes. Jeg ruger i et ombygget køleskab, og det er dejlig nemt at gøre rent, da det jo består af plastik og aluminium. Jeg gennem vasker det simpelthen med klorin.